Kender du hele historien om Frida Kahlo?
Denne eftermiddag bliver vi beriget med et foredrag af Rubi Cardel Gertsen, som vil give os et bredt kendskab til Frida Karlo virke, og hvorfor Frida sidst i 1900-tallet opnåede status som feministisk kultskikkelse med sit kunstneriske valg af kvindetemaer. Rubi Cardel har et stort kendskab til en lang række internationale kunstmalere og har med succes bidraget med spændende foredrag i flere Blixen og Hemingway klubber.
Frida Kahlo (1907 – 1954) og Diego Riviera (1886 – 1957) Frida Kahlos mange selvportrætter fortæller om det livslange kærlighedsforhold til den mexikanske murmaler Diego Riviera. Frida Kahlo var en mexikansk maler, der som 18-årig var ude for en trafikulykke, som invaliderede hende for livet og gav hende store smerter. Det ses i hendes farverige kunst, som er malet i et symbolsk sprog, der nærmer sig surrealismen. Hun lagde megen vægt på sine mexikanske og indianske rødder, hvilket ses både i hendes kunst og hendes påklædning.
Lidt kendetegn for Frida Kahlo:
Selvportrætter: Ud af hendes ca. 143 malerier er 55 selvportrætter, hvorigennem hun skildrede sin fysiske og psykiske smerte.
Surrealisme og magisk realisme: Hendes stil blander virkelighed med drømmeagtige og ofte morbide elementer, selvom hun selv afviste at være surrealist.
Mexicansk identitet: Hun inkorporerede stærkt mexicansk folkekunst, præ-columbiansk farverige traditionelle kjoler (Tehuana-stil) i sin kunst.
Ikon for smerte og kvindekamp: Hun malede åbent om kvindeliv, abort, ulykke og handicap, hvilket gør hende til en tidlig feministisk figur.
Politisk aktiv: Hun var engageret kommunist.

Havarthigaarden

