2024-03-27 13:30

Karen Blixen Museum Rungstedlund

Glæd dig til dagens udflugt til Karen Blixen Museum Rungstedlund.

Denne eftermiddag åbnes dørene for os til Karen Blixens smukke stuer, soveværelse og køkken, samt vi bliver guidet gennem udstillingen:  Forførelsens Portræt – Dronningen sætter scenen til “Ehrengard”.

Hendes Majestæt Dronning Margrethe har bragt Karen Blixens fortælling Ehrengard til live gennem scenografi til den nyligt lancerede filmatisering. I udstillingen ser vi både kostumeskitser, udvalgte kostumer samt 41 af Dronningens 40 dècoupager. Vi hører også om fortællingen, som var længe undervejs, før den blev udgivet.  Dækker den over en hemmelighed og skulle denne hemmelighed ikke røbes ?

Vi mødes 13:15 foran hovedindgangen til museet og vores guide tager imod os 13:30, hvor vi får en spændende rundvisning frem til 14:15.

Der er reserveret bord til os i Madam Carlsens Café umiddelbart efter, hvor der vil være kaffe/the og kage og hyggeligt samvær.

Hvis du har lyst, så tag evt. en gåtur før besøget eller efter kaffen ud i det smukke Fuglereservat.  Har åbent døgnet rundt og er gratis.

Max. antal: 25 personer.

Pris kr. 230 for entré, guidet rundvisning og café

Adresse: Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst.

Evt. samkørsel koordineres indbyrdes mellem medlemmerne.

Såfremt flere tilmeldte over 25  forsøges arrangeret gruppe 2, som af hensyn til logistikken, starter med et cafébesøg og slutter med rundvisningen.

Der er udsendt invitation til den første udflugt, Karen Blixen Museet i

Rungstedlund  27. marts kl 13.15.

Grundet stor interesse, har vi oprettet gruppe nr.2, hvor der er få ledige pladser – også selvom NemTilmeld skriver ”Venteliste” af tekniske årsager. Så tilmeld jer bare ventelisten og vi ordner det.

 

KAREN BLIXEN MUSEET

Rungsted Strandvej 111, 2960 Rungsted Kyst, Danmark

Venteliste

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub Rudersdal - 3 ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.