2025-09-21 14:30

Verdenspremiere – på “Karen Blixen – The Musical”.

Kære alle Blixen & Musical Elskere

 

Vi har været så heldige allerede nu at kunne forhåndsreservere nogle rigtigt gode billetter midt i salen, endda til reduceret pris og dermed kan vi invitere jer til en verdenspremiere – nemlig til “Karen Blixen – The Musical”.

 

Dette farverige og originale musikalske eventyr tager os med på en rejse gennem vores kære unge Karen Blixens år i Afrika.

Karen, som vi kender hende: Den frygtløse forfatterinde, står i centrum for dette visuelle mesterværk. Hendes passion, fordomsfrihed og stærke ambition om at udrette noget stort har vi hørt var hendes adelsmærke. Hun var født feminist, langt forud for sin tid. Intelligent, uforudsigelig og altid sulten efter gode fortællinger. Karen længtes altid efter kærligheden, og selv under tragiske omstændigheder fandt hun en ny vej frem.

Vi kender jo godt historien.  Dette har vi hørt om allerede ved vores rundvisning på Rungstedlund og ved Flos causeri i foråret 2024.

Men hvordan kan det overføres til en musical, tænker vi ?

Karen Blixens kærlighed til den afrikanske natur var uendelig. Vi kommer til netop at opleve, hvordan den overdådige scenografi bringer varmen, pulsen og de tusinde lyde fra den afrikanske savanne ind på scenen. Og sammen med fantastiske sange, bliver vi hensat til et univers, hvor en ung kvinde Karen ville erobre verden – og gjorde det !   Når vi kender historien, kommer spørgsmålet måske:   men hvordan kan den så transformeres til scenekunst og musik.

Glæd dig og lad os sammen opleve det.

 

Vi reserverer borde i god tid på en nærliggende, hyggelig cafe til i et fornuftigt prisniveau , for dem der har lyst til, at vi spiser en let anretning og får sludret sammen om forestillingen.

 

Sted:  Falkoner Salen, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg.  Metro-linje M3 kører stort set til døren.   Vi kan formentlig koordinere noget fælles togkørsel fra hhv Birkerød og Holte stationer.  Parkeringsmuligheder på Frederiksberg selv søndage kan være nærmest non-existing.

Hvornår:   21. september kl. 15.00. Varighed:  2 timer, 35 min. inkl. pause.   Vi mødes i forhallen senest kl. 14:30.

Pris til os:    668,- kr.  inkl. gebyr

Max mulige billetter:  24 deltagere

 

Vær opmærksom på, at bindende tilmelding og betaling skal ske 21. maj 2025.  Billetter kan ikke refunderes.  Men hvis man skulle blive forhindret, kan I lave “re-sale” med andre fra klubben.

 

Foto: OneandOnly Musicals

Falkoner Salen

Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg

Venteliste

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub Rudersdal - 3 ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.