2026-05-27 09:30

Vi skal have slået knude på historien om Grevinde Danner,

derfor besøger vi stedet hvor den begyndte – på Jægerspris Slot. Vi tager med bus til Jægerspris Slot, hvor Grevinde Danner lagde grundsten til sit store sociale engagement for udsatte børn.

Bagefter spiser vi frokost på Café Kignæs, der ligger med udsigt til Roskilde fjord.

Kort om Grevinde Danner
Historien om Grevinde Louise Danners liv lyder som et eventyr. Hun blev født i København i 1815 som datter af en ugift tjenestepige, og alligevel endte hun med at gifte sig med Frederik den Syvende – og at blive en af vores lands store velgørere. Hvem havde troet det?

Grevinde Danner var modig og oplevede mere end de fleste. Hun overskred sociale og geografiske grænser – og hun glemte aldrig sine egne rødder.

30. oktober 1873 underskrev Grevinde Danner fundatsen til Kong Frederik den Syvendes Stiftelse. Stiftelsen var Grevinde Danners idé, og den trådte i kraft, da hun døde i 1874. De grundlæggende tanker bag fundatsen er stadig gældende:

1.Godset skulle bevares og være til gavn for dårligt stillede børn
2. Slottet og dets omgivelser skulle udgøre et varigt minde om Frederik den Syvende

Stiftelsen rummer i dag forskellige tilbud til børn, som har akut behov for hjælp, socialpædagogisk udviklingsstøtte eller behov for en intensiv og længerevarende behandling grundet adfærdsmæssige vanskeligheder.

Program for dagen:
09:30 Vi mødes på Havartigården
09:45 Afgang med bus fra Havartigården (kør venligst sammen til Havartigården og parker nede bagved, så vi ikke optager for mange parkeringspladser)
11:00 Guidet rundvisning på Jægerspris Slot og i slotshaven
12: 45 Afgang med bus til Kignæs
13:00 Frokost på Café Kignæs
15:00 Afgang fra Kignæs
16:15 Ankomst til Havartigården
Antal deltagere: 40
Pris: 290 kr.

Da vi kommer til at gå på en del trapper under rundvisningen på Jægerspris slot, er turen desværre ikke egnet for gangbesværede.

Frokosten på Café Kignæs består af:
Lun fiskefilet med remoulade og citron
Lune frikadeller med rødkål og surt
Hønsesalat med ristede svampe og bacon
2 slags ost
Diverse brød og smør

Drikke varer afregnes på stedet direkte med Café Kignæs

Foreningen har bidraget med et tilskud til denne bustur.

Evt. afbud: Hvis du bliver forhindret i at deltage, så meld venligst afbud til
Hanne Benn Thomsen på tlf. nr. 22495236, så vi ikke venter forgæves på dig.

Jægerspris Slot

Slotsgården 20, 3630 Jægerspris

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub Rudersdal - 3 ved at skrive til klubben email, som du finder nederst på siden. Når du sender en email, godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.