2026-06-10 12:30

Sommerfrokost

Så skal vi igen mødes til en hyggelig frokost for at ønske hinanden en dejlig sommer. Som tiden dog flyver.

Efter flere opfordringer har vi valgt, at vi skal genbesøge Bakken, hvor vi også holdt vores første frokost tilbage i 2024. Flere har syntes at udvalg af mad var så perfekt.

Og som sidst er der ikke mange på Bakken på det tidspunkt. Dels fordi skoleferien ikke er begyndt og forlystelserne først åbner senere. Så vores snak bliver ikke overdøvet af rutschebanen.
Så gå gerne en lille tur ud i haven eller på selve Bakken for at få appetit til den overdådige buffet.

Kl. 12:30 er der booket bord til os på Bondestuen

Bondestuen har en lang historie bag sig på Bakken, idet Bondestuen blev åbnet af den ikoniske restauratør Bent Axel Hasebart i 1960’erne. I dag ejes og drives Bondestuen af hans nevø, restauratør Mikkel Marvits, som også ejer og driver restaurant Bræddehytten også på Bakken.

Mikkel har tilbudt os en Senior Buffet – men han lover, det ikke er i “Senioren Teller størrelser”. Der er ingen der kommer til at gå sultne hjem.

Menuen vil bestå af typiske danske frokostretter.

4 slags sild
Lune fiskefileter med remoulade og citron
Æg med rejer og mayonnaise
Laks
Tunsalat
Hønsesalat
Roastbeef med ristede løg og peberrod
Ribbensteg med rødkål
Frikadeller med agurkesalat
Tarteletter med høns i asparges
Lun leverpostej med bacon
Hot wings
Mini forårsruller
Ostefad med tilbehør
Kage med creme fraiche
Frugtfad

Og vi slutter af med kaffe og the

For vegetarer og veganer kan der tilbydes en alternativ ret.

Dertil vand m/u brus ad libitum.
Dertil yder klubben 1 genstand i form af 1 øl/sodavand eller 1 glas vin.
Drikkevarer derudover køber I for egen regning.

Sted: Bondestuen, Bakken, Telt 49, 2930 Klampenborg
Dato: 10. juni 2026
Tidspunkt: 12:30
Egenbetaling efter tilskud fra klubben: TBD

Ved kørsel i egen bil brug evt. vores lukkede Facebook gruppe til at tilbyde samkørsel eller søge om samkørsel.

Seneste tilmelding: 1. juni 2026
Max deltagere: 60

Telefon til arrangør 2290 2461

Bondestuen, Bakken – telt 49

Bondestuen, Bakken, Telt 49, 2930 Klampenborg