2024-10-02 13:30

Kunstig intelligens, Chat GPT

Vi har været meget, meget heldige, at vores medlem, Trilby Gustafson har overtalt sin mand Sven til at komme og give os et spændende foredrag om Kunstig intelligens og  Chat GPT.

Hvad er det ?  Hvad betyder det for os ?  og Hvordan styrer vi det?

IT-teknologien er nu så langt fremme, at vi allerede i dag har systemer, der er i stand til at opdage mønstre i enorme datamængder, lave præcise forudsigelser og løse opgaver, som mennesker ikke kan.

Den kan profilere menneskers særkende og psyke, ”lære” komplekse ting og finde løsninger på spørgsmål, vi har svært ved at overskue. Den vil overtage mange typer ensformigt, tidskrævende arbejde og tage beslutninger på samme niveau som et menneske.

Den teknologi kaldes kunstig intelligens eller på engelsk Artificial Intelligence (AI).

Den giver os store muligheder for at udvikle helt unikke løsninger, der kan skabe forbedringer i hele verden og i det enkelte menneskes liv. Men teknologien kan også misbruges – uden du ved det !

Du vil blive overrasket over, hvad kunstig intelligens kan, og hvordan det påvirker os alle.

Sven Kolstrup , cand. merc og tidligere direktør hos IBM Danmark og med 30+ år i IT- branchen og foredragsholder, formidler med praktiske  eksempler på en spændende og letforståelig vis, hvad kunstig intelligens er, hvordan det kan bruges og hvilke dilemmaer, det giver anledning til.

ALLE – også dem uden særlig teknisk viden – kan være med og få en rigtig god forståelse for, hvad kunstig intelligens er.

Vi bliver alle berørt – også dig – derfor vil vi også efterfølgende debattere, hvad det betyder for os, og hvad vi kan forvente.

Glæd dig til et par spændende timer med foredrag og mulighed for efterfølgende diskussion af dette meget aktuelle emne.

 

Hvad er det ? Hvad betyder det for os ? - Hvordan styrer vi det?

Havarthigaarden

Havarthigaarden, Havarthivej, Holte, Danmark