Kom med på en guidet tur på Ebberødgård og…….
Vi bliver guidet rundt på den gamle åndssvageanstalts områder. Vi vil høre historier om livet på anstalten, der blev taget i brug 1. juni 1892, og hvor der i 1930-erne boede 1200 åndssvage. Vi får også forklaringen på, hvorfor Ebberødgård indgår i et af de mørke kapitler i den nyere danmarkshistorie.
Som en af Danmarks største institutioner inden for åndssvageforsorgen er Ebberødgård et godt udgangspunkt for at fortælle historien om, hvordan vi i tidligere tider har behandlet samfundets svageste medlemmer. Historien om Ebberødgård og den danske åndssvageforsorg rummer med vore dages øjne mange grumme historier, som f.eks. at Danmark var ”foregangsland” inden for racehygiejne, og at vi har rekorden for flest hvide snit målt på befolkningstal.
På turen rundt på den gamle anstalt får vi beskrivelsen af institutions funktioner, og hvad de flotte gamle bygninger igennem tiden er blevet brugt til. Vi åbner også dørene op til Ebberødgårds lille kapel ved skovbrynet, der er en af de oprindelige bygninger fra 1892.
Program:
12.15 Vi mødes ved Cafeen – Rude skov- i Kulturhuset, Sofie Magdalenes vej nr. 9, 3650 Birkerød
12.15-13.30 Let frokost i Caféen
13.45-15.15 Guidet tur på Ebberødgårds område v/ Morten Meinert fra Rudersdal museer.
Turen starter og slutter på parkeringspladsen på Biskop Svanes vej 63.
Max antal: 30 personer
Vær opmærksom på, at rundturen er ca. 1,5 km lang
Transport
Offentlig transport
Bus 197 kører fra Birkerød St. til stoppestedet Ebberød og herfra er der 4 min. gang til Sofie Magdalenes vej nr. 9
Transport i bil:
Der findes en stor parkeringsplads ved Hovedbygningen på Biskop Svanesvej nr. 63, der ligger 200m fra cafeen.
Pris
Rundvisning inkl. sandwich, kaffe/ te 110 kr. Der kan vælges mellem følgende sandwich:
Skinke
Laks
Vegetarisk
Husk at angive, hvis der skal tages hensyn til allergier eller anden særlig kost, som vegansk.
Øvrige drikkevarer skal IKKE bestilles på forhånd. De betales direkte ved frokosten.
Sodavand 20kr
Alkoholfri øl 15kr
Kildevand 15kr
Frist for tilmelding: Mandag den 13. oktober 2025.
Evt. afbud: Hvis du bliver forhindret i at deltage, så meld venligst afbud til Hanne Benn Thomsen på tlf. nr. 22495236, så vi ikke venter forgæves på dig.

Ebberødgård
