“Banditter i habitter”
advokater, løsslupne revisorer, velestimerede løgnagtige erhvervsfolk og rådgivere, rockere, politikere m.fl.
En syndflod af grådighed” – Grådighedstsunamien – ”Greed, for lack of a better word, is good” (Wall Street filmen fra 1987 med Michael Douglas).
Hør om økonomisk kriminalitet og sammenbrud i Danmark gennem de seneste 100 år med fokus på prominente, omfattende og spektakulære sager i såvel erhvervslivet som i det offentlige. En rejse ind i menneskers magtbegær, drømme, fristelser og bedrag.
Der sættes tillige fokus på de ofte store menneskelige og økonomiske omkostninger som økonomisk kriminalitet har for et samfund. En spændende, rystende og dramatisk 100 års historisk tur fra storbedrageren og ludomanen justitsminister P.A. Alberti, Gullaschbaronen Harald Plum, Landmandsbankens sammenbrud og videre frem gennem årene, Låsby-Svendsen, Jydebrødrene, Tvind-sagen, Farumsagen, PFA-sagen m.m. fl. til det gigantisk store socialbedrageri kendt som Britta Nielsen sagen, den mia. store Operation Greed svindelsag, Fakturafabrikker, 12,3 mia. kr. udbytteskatteskandale, diverse bestikkelsessager, og ikke mindst den rystende TV2 dokumentar om ”Den sorte svane”, om det kriminelle samarbejde mellem underverdenen og oververdenen m.fl.
Kom og hør Anders Wejrup, tidligere administrerende finansdirektør i Nordisk Fjer, medrivende og fængslende fortælle om mere end 100 års kriminalitet i en oplevelsesrig, rystende og fantastisk fortælling om en mangfoldighed af banditter i habitter, kjoler og ordener, og andre magtfulde mænd og kvinder i samfundets top, i samarbejde med den kriminelle underverden.
Du kommer garanteret ikke til at kede dig.

Havarthigaarden

