Havenørderne
Gruppen er åben for tilmelding!
Det siges, at havearbejde er lise for sjælen. Det siges, at det gælder både for dem, der graver deres egne kartofler op, eller planter altankassen til. Men man kan jo også blive i godt humør ved at besøge smukke haver og parker, og komme hjem fuld af inspiration. Vi prøver forsøget.
Vi mødes nogle gange efter aftale primært i løbet af forår/sommer/efterår og besøger spændende haver og parkanlæg. Måske koblet med en rundvisning.
Ingen haver kan vide sig sikre på vores besøg: de firkantede, de runde, de vertikale, de indendørs, de hængende, de underjordiske (hvis de findes 😏), naboens…… Det er op til os selv at finde emner, og hvis vi endda kunne være heldige at lave aftaler med private, som ikke er offentligt tilgængelige, vil det jo være skønt.
Måske vil vi også besøge en Over Havenørd og få tips og tricks til ny krydderhave, staudebed, højbede, altanhaven eller noget helt andet.
Alle kan komme med forslag, og vi forsøger i fællesskab at få lagt en plan for hele sæsonen.
Hvis vejret er fint og der er mulighed for at medbringe picnickurven gør vi det; og ellers finder vi en café i rimeligt prisniveau i nærheden.
Fødselshjælper og foreløbig tovholder
Susan Koux
e-mail: [email protected]